Bradepandepizza

En luftig og sprød bradepandepizza på 33 × 42 cm, lavet med en enkel dej på mel, vand, olie, salt og gær.Dejen blandes, hviler kort og æltes til den er glat, før den hæver – enten 12–24 timer på køl for mest smag eller ca. 2 timer på køkkenbordet.
Efter hævning trykkes den ud i en olie-smurt bradepande, toppes med sauce, ost og favoritfyld og bages ved 250–275°C i ca. 14–18 minutter, til kanten er gylden og bunden sprød.
Antal: 1 Bradepande

Ingredienser
  

  • 650 gram hvedemel (eller tipo 00)
  • 455 gram vand
  • 15 gram olivenolie
  • 13 gram salt
  • 5 gram sukker (valgfri)
  • 6 gram tørgær (eller 18 gram frisk gær)

Fremgangsmåde
 

  1. Rør vand og gær sammen.
  2. Tilsæt melet og rør til dejen netop samler sig. Lad hvile 10 min.
  3. Tilsæt salt og olie og ælt 5–10 min., til dejen er glat og smidig. (Kan variere fra maskine til maskine)
  4. Lad dejen hæve 12–24 timer på køl for bedste smag – eller 1,5–2 timer på bordet.(Ved køl: tag dejen ud og lad den stå 1,5–2 timer ved stuetemperatur)
  5. Smør bradepanden godt med olie og hæld dejen ud i den.
  6. Tryk dejen ud til kanterne. Giv den 10 min. hvile hvis den trækker sig.
  7. Fordel sauce, ost og toppings.
  8. Bag ved 250–275°C i 14–18 minutter.

Noter

  • Sæt bradepanden i blød med det samme!
  • Mel: Du kan bruge både hvedemel og Tipo 00. Tipo 00 giver en blødere og mere elastisk dej, mens hvedemel giver lidt mere struktur – begge fungerer.
  • Sukker: Hjælper hævning, smag og farve, men kan udelades.